Mål og værdier

Hos Trier Industries arbejder vi på at gøre de rigtige ting rigtigt første gang. Både når det drejer sig om at tiltrække de bedste folk, tænke nyt til glæde for kunderne, tage ansvar for samfund og klima – og ikke mindst skabe stærke og langvarige kunderelationer.

m

Målsætning: langvarige kunderelationer

Vores målsætning er enkel: Vi arbejder på at opbygge og vedligeholde langvarige kunderelationer ved at opfylde vores kunders behov og gøre de rigtige ting rigtigt – første gang. Vi ønsker at fremstå som en troværdig partner for vores kunder gennem fokus på opgaven og kundens behov, tårnhøj kvalitet og værdiskabende rådgivning efter behov gennem hele processen. 

De bedste folk skaber de bedste værdier

Veluddannede, veltrænede og velorganiserede medarbejdere er en kerneværdi for Trier Industries. Vi ønsker at skabe et sikkert, levende og dynamisk arbejdsmiljø, hvor naturlig motivation og interesse er i højsædet. Derved vil vi være en attraktiv arbejdsgiver, så vi kan tiltrække og fastholde de bedste medarbejdere og bevare vores store knowhow. 

Innovation til glæde for kunderne

Innovation er helt central for Trier Industries, og det har den været siden begyndelsen i 1929. Vi arbejder konstant på at forbedre vores udviklings- og produktionsprocesser, og vi forsøger hele tiden at finde nye måder at skabe værdi for vores kunder på. 

Vores tradition for banebrydende nyskabelser og brugervenlig ny teknologi gør os i stand til at konkurrere og tilbyde de bedst mulige løsninger tilpasset den enkelte kundes behov. 

Verdensmål for bæredygtig udvikling

Vi støtter FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling (SDG’erne), som opfordrer til handling for at fremme velstand og samtidig beskytte planeten. Vi tager højde for SDG’erne i vores egen virksomhedsdrift og i vores indkøb af materialer og ydelser fra underleverandører. 

Du kan læse om vores arbejde for at fremme bæredygtigheden ved at klikke her. 

Du finder os her

Lundvej 34-36
8800 Viborg

+45 8662 0879
ti@t-i.dk